Luisa Vestmar Norén
Praktiksøgende journaliststuderende fra Roskilde Universitet
Nyhedselsker med mange idéer
Som journalist drømmer jeg om at formidle nyheder, dragende fortællinger og skarpe tekster, som får læserens øjne til at glide let, samtidig med at de udvider deres forståelse.
​​
"Hvad er det nye?" har altid været drivkraften bag min nysgerrighed. Så længe jeg kan huske, har jeg hver aften set med, når skiftende nyhedsværter har præsenteret dagens vigtigste overskrifter. Jeg tog også gerne historierne med i skole, og selvom mine klassekammerater ofte ikke delte min begejstring, opdaterede jeg dem på, hvad der nu skete rundt omkring i verden.
Nyhedsgenren er særlig, idet nye dagsordener hurtigt sættes, men lige så hurtigt erstattes af den næste. Det gælder nye internationale konflikter såvel som lokale initiativer. Samtidig bidrager nyhedsdækningen hver dag til at skabe et fælles, objektivt udgangspunkt, hvorfra verdenen kan forstås. I min praktikperiode håber jeg at blive en endnu stærkere nyhedsjournalist, som med skarpvinklede historier kan give læseren oplevelsen af at blive opdateret på de helt rigtige informationer.
​
Jeg har altid været nysgerrig, når det gælder andres fortællinger. Jeg lægger mærke til den gode historie, når jeg bliver inddraget i andre menneskers virkelighed. Selvom det bare er mine veninder, som fortæller om deres hverdag over en kop kaffe, så danner jeg mig altid tanker om, hvordan man kunne formidle netop deres historier.
​
At skrive har altid været den måde, jeg bedst har kunnet udtrykke mig. Tekstforfatning giver nemlig tid og rum til at skabe præcise og reflekterede fortællinger, formuleringer og svar. ​​​I dag bliver skrevne, journalistiske produktioner ofte ledsaget af billeder, grafikker eller lyd. Og netop den kombination synes jeg også er spændende, og det håber jeg at kunne eksperimentere med som en del af formidlingen af historier.

Tre kvaliteter ved jeres nye praktikant
Skarp i matematik og statistik
Jeg har altid haft en stærk logisk sans. Med matematik på A-niveau i gymnasiet og et kursus i statistik på RUC, har jeg fået mulighed for at udvide min forståelse. Det at kunne gennemskue statistikker og store datamængder har allerede været meget gavnende- særligt i journalistikken, hvor mange historier gemmer sig bag tallene.
Vågent blik for sociale medier
Flere og flere får deres nyheder og informationer gennem sociale medier, og samtidig er platformene et afgørende middel for langt de fleste medier og kommunikations-afdelinger. Jeg har erfaring med at skabe vedkommende indhold, der aktiverer brugerne.
Samtidig kan jeg anvende programmerne Photoshop og InDesign til at skabe grafikker, redigerer billeder og lave interaktivt indhold.
Sans for kreativitet og nye idéer
På fritidshjemmet fandt du mig altid i syrummet eller ved malerstationen i gang med at føre endnu en idé ud i livet. Der er noget særligt ved selv at kunne skabe små projekter, og den kreativitet tager jeg med mig i formidlingen. Det kan bl.a. komme til udtryk i alternative vinkler, tekstopstillinger, billeder eller grafikker.
Fra den brede dækning og flow-tv til nichejournalistik
Mit eget medieforbrug strækker sig fra nørdede politiske analyser om dem, der forvalter magten til genkendelige følelser i bedste sendetid - for som en af de få knap 24-årige tænder jeg hver dag for flow-tv.
Jeg er altid opdateret på den brede nyhedsdækning, og ofte bliver jeg mest draget af de nyheder, der udspringer af politiske initiativer, forløb og konflikter. Med min bacheloruddannelse, der er en kombination af Politik og Forvaltning & Journalistik, har jeg da også fået et unikt blik for netop den politiske arena - både når det gælder store forkromede, politiske spørgsmål samt den lokale forvaltning heraf. I min praktiktid håber jeg også at blive en skarp interviewer, der formår at stille særligt magthaverne de spørgsmål, der giver dybere og afslørende svar.
​
Samtidig nyder jeg at fordybe mig i specifikke emner og sager, hvor man med udgangspunkt i mange forskellige vinkler kan afdække et område. Det kan være omfattende velfærdsområder som uddannelses- og sundhedssektoreren. Men det kan også være nye kulturelle tendenser eller menneskelige fortællinger, der med stærke cases formår at sætte dagsordenen.
​
Men jeg elsker også at se grundnervøse par blive Gift ved første blik og høre podcasts, der udfritter diverse dilemmaer om venskaber og generationskløfter. Og når det kommer til musik, må jeg indrømme, at jeg mest af alt minder om en dreng i teenagealderen - jeg er derfor altid klar på at diskutere det seneste afsnit af The White Lotus eller Lamins nye udgivelse.
Udvalgte produktioner
Her finder du et udpluk af mine skrevne produktioner.
CV
Uddannelse
September 2021- juni 2024
Bachelor i Politik og Forvaltning & Journalistik, Roskilde Universitet
- Bekræftet min indre nyhedshund i et intensivt forløb om nyhedsgenren med fokus på idégenerering, interviewteknik samt vinkling af historier. ​
​
- Udgivet nyhedsartikel på Sjællandske Mediers digitale platform samt Furesø avis.
​
- Etableret en solid viden omhandlende politiske institutioner, systemer og tendenser.
​
- Udviklet et skarpt blik for samfundsvidenskabelige problemstillinger.
​
- Skabt en stærk strategi for undersøgelsen af relevante, komplekse emner og kvalificere dem i kontekst til allerede eksisterende viden. ​​​​
September 2024-nu
Kandidat i Journalistik, Roskilde Universitet
- Opbygget en stærk forståelse af nyhedsmediers forretningsmodeller, brugerinddragelse og journalistiske praksis i udførelsen af casestudie af Zetland, der inddrager empiri fra interviews med kernemedarbejdere og brugere.
​
- Prøvet kræfter med den undersøgende journalistik, hvor både aktindsigter, OSINT, kildepleje, kritiske interviews, opbygningen af dramaturgi har været i fokus.
​
- Har i to uger været en del af redaktionen på Uddannelsesmonitor og fået indblik i den journalistisk praksis på nichemediet.
​
​
Erhvervserfaring
Marts 2024- nu
Studentermedhjælper i kommunikationsafdelingen på KVUC​
- Udvikling og produktion af indhold til de sociale medier Instagram, Facebook og Linkedin.
​
- Interview, vinkling og forfatning af portrætter af både kollegaer og kursister.
​
- Små grafiske opgaver til formidling af budskaber på sociale medier og intern kommunikation.
​
- Planlægning af intern og ekstern strategisk kommunikation- herunder formidling af den nye reform af ungdomsuddannelserne.
​
- Opbygning af hjemmesidemoduler samt søgemaskineoptimering og øje for webtilgængelighed.
​
- Erfaring med Adobe Creative Cloud (Photoshop, InDesign) og CMS-platformen Umbraco.
3. - 14. marts 2025
Praktik på Uddannelsemonitor
- Daglig produktion af nyheder til mediet, herunder også noter fra pressemeddelelser og navnehistorier.
​
- Været med til dækningen af reformudspil om erhvervsuddannelser samt reform af professions- og erhvervsakademierne.
​
- Fået indsigt i den journalistiske praksis på et nichemedie, herunder kildepleje, brug af nyhedskriterier, objektivitetspraksis og daglig produktion.
​
- Produceret et længere portræt af formatet 'Bakspejl' med grundigt interview, tekstforfatning og sparring med redaktør Christian Nobel.
​
- Dækning af ministerbesøg på Hotel- og Restaurantskolen i forbindelse med nyt udspil samt interview med elever og bidrag til spørgsmål til ministeren.
​
December 2024- februar 2025
Studentermedhjælper på forsknings-projekt om innovationsstøtte
​- Assistere professor Mark Blach-Ørsten og lektor Aske Kammer i kodningen af ansøgninger til Kulturministeriet om projektstøtte til nyhedsmedier (Innovationspuljen) siden år 2014.
​
- Fået et dybt indblik i danske mediers innovative ambitioner for forretningsmodeller, formidlingsformer, digitaliserede løsninger og brug af kunstig intelligens.
- Korrekturlæsning af endelig rapport.
​
- Ledte til tilbud om lignende job, som studentermedhjælper på et stort EU- projekt om medieejerskab.
Juli 2020- januar 2024
Ansvarshavende tjener og bartender på Café Cire
- Initiativrig interaktion med diverse kunder og aktiv lytning i ønsket om at forstå deres behov- alt fra den unge cafégæst til den velkendte stamkunde.
​
- Ansvar for den daglige drift i form af opfyldning af varer, produktion af småretter og drikkevarer samt åbning/lukning af caféen.
​
- Kan kommunikere klart og præcist med bl.a. kollegaer i et miljø med højt tempo.
Min unikke profil

Kontakt mig
​Ring eller skriv til mig, hvis du har nogle spørgsmål- jeg sidder klar ved telefonen.